Forældre spiller hovedrollen

Forældre spiller den ubetingede hovedrolle, når det handler om at lære børn sprog. Sprog udvikles i de tætte og nære relationer. De første år af barnets liv har afgørende betydning for, hvor stort et ordforråd barnet får på sigt.

Allerede som nyfødt er barnet i stand til at kommunikere. Det græder og viser med lyde og ansigtsudtryk, om det føler ubehag eller er veltilpas. Det kan blive beroliget af mors og fars stemme, som det allerede har lyttet til i flere måneder inde i mors mave.

Når barnet er et par måneder gammel, har det forstået, at vi skiftes til at tale – har turtagning. Først taler jeg, så taler du. Der er nu større variation i barnets gråd. Der er forskel på lyden af gråden, når barnet er sultent, træt eller kalder på kontakt. Barnet ”taler med kroppen”, kan holde blikkontakt i længere tid, smiler og efterligner ansigtsudtryk.

Lydene bliver i løbet af de næste måneder stadigt mere varierede. Barnet eksperimenterer med sin stemme. Ved 7-8 måneders alderen begynder barnet at pludre i lydkæder: Da-da-da, ba-ba-ba, ma-ma-ma. Nogle børn kan ved 8 måneders alderen begynde at sige lyde, som forældrene kan genkende, f. eks for sult eller tørst. Mange børn kan ved 8-9 måneders alderen vinke og klappe på opfordring. Barnet genkender sit navn og kan forstå og reagere på ord og navne, som det har hørt mange gange.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt barnet begynder at tale. De fleste børn kan sige nogle få ord og lyde, som har betydning, når de er 15-18 måneder gamle. Når barnet er 2 år, siger det omkring  120 – 200  forskellige ord. Imellem 2-2½ år begynder barnet at kombinere tre eller flere ord, og fra 3 års alderen begynder sproget mere og mere at ligne voksensprog.

Hvordan stimuleres sproget

Barnet lærer sprog i et kærligt og nærværende samvær med de betydningsfulde voksne. Sæt, fra barnet er helt spædt, ord på det, som barnet er optaget af: ”Du kigger på far”, ”du kigger på din rangle” og på det, som barnet gør: ”Du spræller”. Sæt ord på de følelser, som barnet viser: ”Det her er sjovt”, ”uh, kluden er kold”. Gentag barnets lyde. Det finder stor glæde i at blive forstået. Sæt også ord på det du selv gør: ”Jeg lægger dig her på puslebordet”, ”nu giver jeg dig bluse på”, ”jeg går ud i køkkenet, jeg kommer tilbage igen”. Du bliver på den måde forudsigelig for dit barn og bliver en god sproglig vejviser.

Syng for dit barn fra det er helt lille. Lær et par børnesange udenad. Fra barnet er ca 8 måneder gammel, kan man begynde at læse pegebøger. Giv historierne på billederne flere ord i takt med barnets alder. Bøgerne hjælper til at give et ordforråd, der rækker ud over det, der tales om indenfor hjemmets fire vægge.

Brug tid sammen med dit barn. Leg sammen hver dag, tag barnet med i de daglige gøremål, gå tur sammen og tal sammen om, hvad I gør og oplever. Det er alt sammen med til at give barnet et godt ordforråd.

Fælles opmærksomhed

Når barnet er 7-9 måneder, begynder det at kunne dele fælles opmærksomhed. Fælles opmærksomhed er, når barn og voksen har deres blik og opmærksomhed rettet på den samme genstand på samme tid f.eks. et billede. Fælles opmærksomhed har stor betydning, når barnet skal lære nye ord. Den voksne beskriver det, som begge har opmærksomheden rettet mod. Undersøgelser viser, at den fælles opmærksomhed mange gange dagligt har stor betydning for, hvor stort et ordforråd barnet får.

Gode samtalevaner

Find tid og ro til at tale sammen med barnet hver dag. Det er en god ide at have øjenkontakt og være tæt på hinanden, når man taler sammen. Man skiftes til at tale og lytte. Undgå at stille barnet mange spørgsmål. Få i stedet barnet til at fortælle ved f. eks at give det et stikord til det, I ved, barnet har oplevet i løbet af dagen. Ret ikke på barnets udtale. Gentag i stedet ordet eller sætningen korrekt.

Tosprogede børn

Forældre og nær familie spiller en afgørende rolle for et tosproget barns ordforråd og evne til at forstå og bruge sproget. Det er vigtigt, at begge forældre bruger det sprog, som de føler, at de taler bedst, når de taler med barnet. Den stimulation, forældre og familie giver barnet på modersmålet, har stor betydning for, hvor godt barnet kommer til at lære, forstå og tale dansk.

Bekymring for sproget

Forældre, som er i tvivl om barnets sprog udvikler sig aldersvarende, kan tale med daginstitution, sundhedsplejerske eller læge for at afklare om barnets hørelse evt.  skal undersøges, eller om barnet har behov for ekstra støtte til sproget.

Læs mere

Barnets sprog. Giv det en hjælpende hånd. Komiteen for Sundhedsoplysning.

Dit barns sprog: Helen Iben Bylander, Trine Kjær Krogh. Dansk Psykologisk Forlag

Et sprog flere sprog: Lis Klausen, Gry Hodal. Hans Reitzels Forlag

https://www.norddjurs.dk/media/2212561/Det-tidlige-sprog-0-3-aar.pdf

 

Del: