At få sit første barn, er en stor begivenhed i livet, som bringer glæde og samtidig mange tanker og forventninger om barnet, rollen som forældre og fremtiden.
Familieliv Furesø er en kursusrække, hvor nye familier får mulighed for at danne netværk, få baggrundsviden og få en god start som familie.
-
Hvad er familieliv Furesø?
Familieliv Furesø er et gruppetilbud til alle, der venter barn for første gang. Her får i viden og inspiration, råd og vejledning til en god start på livet som ny familie.
Gruppen sammensættes på baggrund af jeres terminsdato. Mødegangene strækker sig fra jeres barn er født og frem til jeres barn er 9-10 måneder. Det giver jer mulighed for socialt fællesskab og netværksdannelse og at udveksle viden og erfaringer med andre førstegangsforældre.
Hver gruppe i familieliv Furesø har en sundhedsplejerske, som følger og vejleder gruppen gennem hele forløbet.
Herudover vil en række fagpersoner holde oplæg om relevante temaer inden for børne- og familielivet, blandt andet: Sundhedsplejerske, psykolog, fysioterapeut, familieterapeut, talepædagog, tandplejer, pædagog, specialpædagog og socialrådgiver.
-
Temaer på familieliv Furesø
- Barnets udvikling
- Hverdagen med barnet
- Familiedynamik – Samspil med barnet
- Forebyggelse af ulykker
- Opdragelse
- Tandsundhed
- Parforhold
-
Hvor?
Mødegangene afholdes primært i Sundhedsplejens lokale i Kulturhuset i Farum, Stavnsholtvej 3.(Indgangen fra Frederiksborgvej ligger lige ved siden af lokalet)
Kontakt
Sundhedsplejen
Farum Kulturhus,
Stavnsholtvej 3
3520 Farum
Tlf.: 7216 5695
Sundhedsplejerskerne: har telefontid mellem kl. 8-9
Sekretæren: har telefontid mellem kl. 8-12
E-mail: sundhedsplejerske@furesoe.dk