Et godt morgenmåltid med fx havregryn og mælk inden skoletid, en madpakke med varieret indhold og sunde mellemmåltider er vigtig i forhold til at bevare energien og koncentrationen i løbet af en lang dag i skole og fritidsordning.

Hvis dit barn ikke har den store appetit til morgenmaden, er det godt at sørge for en madpakke til 10-frikvarteret.

Mælk
Vælg de magre mælkeprodukter som skummet-, mini eller kærnemælk.
¼-1/2 liter mælkeprodukt er passende i forhold til en sund varieret kost. Så vil der også være plads til at spise 1-2 skiver mager ost eller 1 skive fuldfed ost.

Børn fra 10 år samt voksne: 250 ml mælk eller mælkeprodukt og 20 g ost om dagen (1 skive) eller350 ml mælk og mælkeprodukt om dagen, hvis du ikke spiser ost.

Kalk
Et barn på 6-10 år har behov for ca. 600 mg kalk daglig i sin kost
Et barn på 11-18 år har behov for ca. 900 mg kalk dagligt i sin kost.
Se og download evt. Sundhedsplejens folder ”Mangler du kalk?”

D-vitamin
Hvis du har mørk hud eller går tildækket på arme og ben om sommeren, får du måske ikke D-vitamin nok.
Der anbefales et tilskud dagligt på 10 Mikrogram D-vitamin.

Energidrikke
I de ældste klasser kan energidrikke være populære. Et forbrug på mere end 2,5 mg. koffein pr. kg legemsvægt dagligt kan være skadeligt for børn og unge og kan give bivirkninger som mavesmerter, hovedpine, uro, irritabilitet, nervøsitet, angst eller søvnløshed.

Sund Kost

Mere om sund kost for skolebørn

Læs her Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger og kostråd

Del: