Sociale medier og digital dannelse

Forældres brug af skærm er steget gennem de senere år. Både som arbejdsredskab, men også de sociale relationer er rykket på skærm gennem medier som f.eks. Facebook, Instagram, Snapchat m.fl. Forældre deler flittigt deres børn på disse medier, allerede fra fødslen.

I den første tid med det lille barn er barnets signaler så spæde, at det fordrer komplet nærvær med barnets forældre for at disse bliver læst, set og hørt. Derfor er det vigtigt, at være bevidst om hvornår og hvordan man som forældre bruger de sociale medier. Det ideelle for den tidlige tilknytning til det lille barn vil være at lægge telefonen til side i barnets vågne timer.

Ifølge Børns Vilkår har mere end en tredjedel af børnehavebørn prøvet at bruge enten Facebook eller Snapchat. 95% af forældrene angiver, at deres barn ikke bruger sociale medier. Det viser en tydelig forskel på børnenes kendskab til de sociale medier og forældrenes opfattelse af dem som ’forbrugere’.

Det taler sit tydelige sprog for hvorfor det er så vigtigt som forældre at interessere sig for børnenes færden på internettet.

Vi synes alle, at vores små børn er pragtfulde og mange har lyst til at dele billeder af dem med venner og bekendte gennem de sociale medier. Her er det godt at tænke over, at billederne er offentliggjort og bliver ved med at være der, også når børnene bliver større. Det er en god idé, at være bevidst om hvad man deler, da de ikke selv kan give samtykke til det. Lige såvel bør man være opmærksom på, at det er ulovligt at dele billeder af børnenes kammerater uden tilsagn fra deres forældre.

Børn i dag bliver yngre og yngre, når de får deres første mobiltelefon. Samtidig har forældre et meget forskelligt syn på hvornår deres børn må tilgå de sociale medier. Derfor kan det være en jungle som forældre at finde de regler omkring brugen, som passer ind i den konkrete familie. Det bedste man kan gøre er, at sætte sig ind i de forskellige mediers funktioner, sociale virkemidler og aldersgrænser, samt tale med sit barn om hvorfor det har betydning at være en del af netop det medie, det efterspørger.

Alle børn vil gerne være en del af fællesskabet i den gruppe de befinder sig i (klassen, fritidsaktiviteter, klubben m.fl.). Derfor kan der være store dilemmaer for forældre i beslutningsprocessen omkring om barnet er klar til at komme på de sociale medier.

Årsagen til, at der er aldersbegrænsning på diverse sociale medier er, at børnene skal være modne nok til at kunne navigere i den digitale kontekst.

Mange børn forsøger sig med argumentet: ”Alle andre må”. Derfor opfordrer vi til, at man i det gode skole-hjem-samarbejde får sat digitale medier på dagsordenen til forældremøder, allerede fra 0. klasse. Man kan f.eks. indgå aftaler om hvornår man får sin første mobiltelefon, hvilke tidspunkter man må sms i fritiden (f.eks. ikke sent om aftenen), at aldersgrænser følges på legeaftaler m.m.

Vær nysgerrig på barnets liv på de sociale medier, når de går i gang med at bruge dem. Det medvirker til, at barnet føler forældrenes oprigtige interesse, forståelse og engagement i livet på nettet. Det er samtidig også nemmere for barnet at komme til sine forældre, når barnet oplever forældrenes aktive tilgang til den del af deres liv. Det kan være, hvis der bliver delt nøgenbilleder, skrevet grimt eller andet. Dette har særligt betydning, da et tiltagende antal børn og unge oplever mobning og eksklusion fra fællesskabet gennem de sociale medier.

Der er både fordele og ulemper ved de sociale medier. De skaber en fantastisk mulighed for at vedligeholde sociale relationer på tværs af by-, kommune- og landegrænser. Børn og unge med særlige interesser kan finde andre med samme præferencer. De unge kan arrangere sociale events og bruge det som en mødeplatform.

Desværre er der en tilbøjelighed til, at børn og unge skriver grimt til hinanden på de sociale medier. Konsekvensen med at se kammeratens reaktion mangler, da der er en skærm imellem. Det er af største betydning at vejlede sit barn i hvordan man agerer og taler til hinanden online.

Mange børn og unge sammenligner sig med deres jævnaldrende, youtubere og influencers på de sociale medier. De sammenligner sig fra den virkelige verden ind i en digital kontekst af det de definerer som perfekthed, som de ikke føler at de kan leve op til, hvilket medfører lavt selvværd, usikkerhed og nedsat selvfølelse. Dette viser tydeligt, at det er en langvarig opgave at vejlede sit barn i dets virtuelle færden gennem hele barndommen.

Forældres brug af digitale medier afspejler sig i børnenes brug. Samtidig beskriver forældre, at brug af digitale medier er årsag til mange konflikter i hjemmet. Det kan være en god idé at være opmærksom på ens eget brug af digitale medier, så man er en god rollemodel for sit barn. Man kan også lave fælles aftaler i hjemmet for hvornår og hvordan man er online. Der er stor variation i hvilke regler, der gælder i de forskellige hjem og hvordan de administreres.  Det har vist sig, at såfremt der er aftaler og regler, bruges de digitale medier mere varieret.

Vi synes alle, at vores små børn er pragtfulde og mange har lyst til at dele billeder af dem med venner og bekendte gennem de sociale medier. Her er det godt at tænke over, at billederne er offentliggjort og bliver ved med at være der, også når børnene bliver større. Det er en god idé, at være bevidst om hvad man deler, da de ikke selv kan give samtykke til det. Lige såvel bør man være opmærksom på, at det er ulovligt at dele billeder af børnenes kammerater uden tilsagn fra deres forældre.

Ifølge Børns Vilkår deler 3 ud af 4 forældre billeder af deres barn på sociale medier. 64 pct. af forældrene, der deler billeder af deres barn, svarer, at de sjældent eller aldrig spørger barnet om lov først.

Forældres brug af digitale medier afspejler sig i børnenes brug.

Samtidig beskriver forældre, at brug af digitale medier er årsag til mange konflikter i hjemmet. Det kan være en god idé at være opmærksom på ens eget brug af digitale medier, så man er en god rollemodel for sit barn. Man kan også lave fælles aftaler i hjemmet for hvornår og hvordan man er online.

Der er stor variation i hvilke regler, der gælder i de forskellige hjem og hvordan de administreres. Det har vist sig, at såfremt der er aftaler og regler, bruges de digitale medier mere varieret.

Digitale medier er en væsentlig del af skolebørns liv, både ude og hjemme.

Mobiltelefonen er det absolut mest brugte digitale medie. Skolebørnene i 4. og 7. klasse bruger i gennemsnit fire forskellige digitale medier, når de ikke er i skole og ofte har børnene deres helt eget digitale device.

Ifølge Børns Vilkår er det kun halvdelen af forældrene, der har indgået aftaler og lavet regler for deres barns digitale brug derhjemme. I familier med flere børn er det oftest tidsbaserede regler, mens forældre med kun ét barn hyppigst har andre former for regler. En femtedel af forældrene begrænser enten i meget lille omfang eller aldrig deres barns mediebrug ved at bruge forældrekontrol, børnefilter, adgangskoder, aldersanvisninger mm. Kun hver tiende familie søger råd og vejledning om deres barns brug af digitale medier, oftest om, hvilket indhold og hvor lang tid, deres barn må bruge de digitale medier.

Adspurgt vil børnene oftest gå til deres forældre eller venner, hvis de skulle have hjælp ift. faldgruber på internettet.

Halvdelen af børn i 4. klasse oplever, at deres forældre er interesserede i at tale med dem om, hvad de laver på internettet – mens de oplever, at det gør sig gældende for otte pct. af deres lærere. For børnene i 7. klasse er tallene henholdsvis 13 pct. for forældrene og fire pct. for lærerne. 17 pct. af børnene i 4. klasse oplever ingen interesse fra hverken forældre, lærere, pædagoger i SFO eller andre, mens 45 pct. af 7. klasses eleverne oplever dette. 34 pct. af børnene i 4. klasse og 42 pct. af børnene i 7. klasse ved ikke, om der er vokseninteresse for deres færden på internettet. 21 pct. i 4. klasse og 13 pct. i 7. klasse ville gerne have mere interesse fra forældrene, og 4-5 pct. ville gerne have mere interesse fra lærerne. 37 pct. i 4. klasse og 45 pct. i 7. klasse ønsker ikke mere vokseninteresse – og 4 ud af 10 ikke ved, hvad de mener om dette.

Disse tal viser at børnene for det meste gerne vil have at deres forældre interesserer sig for deres færden på nettet Desværre viser tallene også, at der er en stor gruppe børn og unge, som lever et digitalt liv alene online.

87 pct. af forældrene til børn i 4. og 7. klasse har talt med deres børn om

beskyttelse af privatliv på internettet. 13 pct. har ikke talt med deres barn om dette. 6 pct. af børnene i 4. klasse – mod 0,5 pct. i 7. klasse – har ingen profiler på sociale medier. 49 pct. af børnene i 4. klasse har 2-4 profiler. 43 pct. af børnene i 7. klasse har 5-7 profiler, og 33 pct. har 8 eller flere profiler. For 29 pct. af børnene i 4. klasse og 21 pct. af børnene i 7. klasse, der bruger sociale medier, er alle profiler offentlige. Dobbelt så mange piger (30 pct.) som drenge (15 pct.) i 4. og 7. klasse har gjort alle profiler på sociale medier private. I 4. klasse har 14 pct. af børn billeder eller videoer af sig selv liggende på sociale medier, som andre har lagt op – tallet er 44 pct. for 7. klasserne. 48 pct. af børnene i 7. klasse bekymrer sig en gang imellem eller sjældent om at andre kan gemme deres billeder, der ligger på offentlige sociale medier, 41 pct. bekymrer sig aldrig, og 5 pct. af børnene svarer ’ved ikke’. 36 pct. af børn i 4. klasse logger aldrig ud, mens dette gælder for 57 pct. af børn i 7. klasse.

29 pct. af børnene i 4. og 7. klasse har oplevet, at et andet barn har delt et billede eller video af dem selv uden samtykke på sociale medier. Det svarer til knap hvert 3. barn. 16 pct. af børnene har delt et billede eller en video af et andet barn på sociale medier uden samtykke. 7 pct. af børnene har prøvet at sende et billede eller en video af sig selv uden at have lyst, og 4. pct. har fået et andet barn til at sende et billede eller video af sig selv, selvom det andet barn ikke havde lyst. Dobbelt så mange drenge (6 pct.) som piger (3 pct.) har prøvet dette.

2 pct. af børnene i 4. klasse og 6 pct. af børnene i 7. klasse har inden for et halvt år prøvet at bruge andre personers – typisk forældrenes – uden lov.

Næsten seks ud af ti børn har gjort dette, uden de var klar over det undervejs.

24 pct. af forældrene til børn i 4. klasse har ingen kode til fx App Store eller Google Play, mens 63 pct. af forældrene til børn i 7. klasse ikke har det. 21 pct. af forældrene siger, at deres barn altid må finde nye spil i App Store eller Google Play, 31 pct. siger ’ofte’, 8 pct. ’en gang imellem’ og 16 pct. ’aldrig’.

6 pct. af børnene i 4. klasse har mange gange oplevet, at en person i en gruppe i klassen skrev noget, barnet ikke syntes, var i orden. 8 pct. har prøvet det en del gange, 35 pct. har prøvet det få eller én gang og 52 pct. aldrig. I 7. klasse har

6 pct. prøvet mange gange, at en af de andre i klassen skrev noget, barnet ikke syntes var i orden, 12 pct. har prøvet det en del gange, 41 pct. få eller én gang og 41 pct. aldrig. Samme mønster er der i, hvad børnene oplever ift. personer, de ikke kender. 40 pct. af børnene i 4. og 7. klasse reagerede ved ’ikke rigtigt at gøre noget’, når de oplevede den slags i en gruppe af personer, de kendte. 4 pct.af børn, der har oplevet noget, der ikke er i orden, fortsætter på den ene eller anden måde konflikten – det sker for flere drenge (7 pct.) end piger (2 pct.).

Danske børn har Europa-rekord i at sidde foran skærmen. Når vi taler om skærmtid, drejer det sig både om mobiltelefon, computer, ipad og tv. Skærmtid har både positive og negative elementer i sig. Børn i dag har rykket legen fra vejen ind foran skærmen, hvor deres sociale relationer udfolder sig. Det sociale element er i og for sig positivt, men desværre er det meste skærmtid passivt og stillesiddende. Resultatet taler sit tydelige sprog, da der nu er sket en stigning i antallet af overvægtige børn i Danmark.

WHO har i 2019 bidraget med forskningsbaserede anbefalinger vedr. skærmtid hos de yngste børn. Anbefalingerne ser således ud:

0-1 år : ingen skærmtid.

2-4 år: max. 1 time om dagen, helst mindre.

Vi har en tilbøjelighed til at tro, at vores børn slapper af med skærmen. Når vi taler om skærmtid, drejer det sig både om mobiltelefon, computer, ipad og tv. Det der sker i kroppen er, at børnenes stress-niveau stiger og der sker en øget hjerneaktivitet. Barnets hjerne vokser og er i udvikling og har derfor behov for pauser til mental restitution.

Når barnet spiller, er spillene bygget op omkring belønning. Belønningen medfører udskillelse af endorfiner, adrenalin, også kaldet ”lykkehormoner”. Barnet vil have mere, da det føles godt.  For nogle børn kan det være svært at styre hvornår de skal slukke for skærmen, da det stadig ikke kan behovsudsætte, er impulsstyret og lystbetonet.

Mange forældre henvender sig med spørgsmål omkring børnenes reaktioner på at skulle slukke for skærmen.

Der er to ting i spil her; den ene er, at barnet gerne vil opnå at komme længere i spillet. Den anden er, at barnet ikke ønsker at føle sig ekskluderet fra fællesskabet. 

Flere og flere børn og unge oplever problemer med indlæring og koncentration i skolen. Man har fundet ud af, at det bl.a. skyldes manglende søvn. Flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem skærmbrug og utilstrækkelig nattesøvn. 53 % af børn i 8. klasse tager mobiltelefonen med i seng og har svært ved at falde i søvn og sover senere.

Vi anbefaler, at computeren, ipad og fjernsynet slukkes og mobiltelefonen lægges væk en time før sengetid og slet ikke kommer med i soveværelset.

Dette på baggrund af, at brug af skærm lige inden sengetid, snyder hjernen til at tro, at den skal være i aktivitet, både pga. mobilstrålingen og indholdet på nettet.