Ved graviditetsbesøget får I lejlighed til at møde jeres fremtidige sundhedsplejerske, som kan svare på spørgsmål omkring graviditet, forældreskab og den første tid efter barnets fødsel.

Graviditetsbesøget har fokus på barnet, som I venter, jeres velbefindende fysisk som psykisk, jeres forventninger til at blive forældre til en lille ny og jeres tanker om barnets ernæring.

Til jer, som har et eller flere større barn/børn, vil vi tale om forberedelse af søskende, og om eventuelle erfaringer fra sidst, som der skal tages højde for ved denne graviditet og barsel.

Vi vil bruge et spørgeskema, som redskab for samtalen om jeres psykiske velbefindende. Svarene bruges til at tilbyde forældre med behov den rette støtte og hjælp.

Vi vil gerne besøge jer imellem 22. og 24. graviditetsuge, men kan besøge jer både tidligere og senere i graviditeten.  Besøget varer ca. 1½ time.

 

Kontakt

Sundhedsplejen

Farum Kulturhus,
Stavnsholtvej 3
3520 Farum
Tlf.: 7216 5695

E-mail:sundhedsplejerske@furesoe.dk (sikker mail)

Del: