Vi har planlagt vores besøgsprofil med fokus på at hjælpe amningen godt i gang; alle familier tilbydes et barselsbesøg mellem barnets 4. – 6. levedøgn, følges op med besøg i ugen efter, samt når barnet er mellem tre og fire uger gammelt. Det er normalt at bruge rigtig meget tid på, at mor og barn lærer at amme. Det varer ofte en måned førend amningen er veletableret. Partnerens hjælp og støtte er af stor betydning for at lykkes.

For nogle er amning let og det mest naturlige i verden. For andre er vejen til madning af det nyfødte barn fyldt med forhindringer. Men ligegyldigt om du hører til i den første eller den anden kategori, så er der gode råd og vejledning at hente.  Når jeres barn er mellem 4 – 6 dage vil I få besøg af en sundhedsplejerske. I Furesø Kommune har vi valgt at dette besøg udføres af en barselssundhedsplejerske med særligt fokus på den tidlige trivsel hos det lille barn. Der vil være særlig opmærksomhed på amning, hvis det er muligt -  og/ eller modermælkerstatning for at sikre, at jeres barn kommer i god trivsel lige fra begyndelsen.

    

 

Kontakt

Sundhedsplejen

Farum Kulturhus,
Stavnsholtvej 3
3520 Farum
Tlf.: 7216 5695

E-mail:sundhedsplejerske@furesoe.dk (sikker mail)

Del: