Børnehænder i sanden

Reaktioner på at blive forældre

Deprimeret
Mange nybagte mødre føler sig få dage efter fødslen triste og urolige. Det kaldes en efter fødselsreaktion. Det vil ofte gå over efter kort tid, men det kan være en god ide at tale med din sundhedsplejerske om det, specielt hvis det trækker ud.

Fødselsdepression
Nogle af de nybagte mødre udvikler en egentlig fødselsdepression. Det "rammer" ofte kvinder, der tidligere har haft styr på alt, har klaret sig godt og har en god familiesituation og er glad for mand og barnet. Derfor er det også så overraskende og voldsomt at opleve sig selv "ramt" af stor usikkerhed, belastende følelser og tanker.
Det er ikke altid muligt at finde en konkret årsag til at en kvinde får en fødselsdepression. Årsagen er ofte en kombination af forskellige forhold, f.eks. hormonale forhold, vanskelig fødsel, tidligere tendens til at reagere depressivt, belastende oplevelser fra egen barndom, vanskeligt forhold til egen mor eller evt. par problemer.

Tegn på en fødselsdepression
En fødselsdepression kan have mange forskellige symptomer.
Det kan f.eks. være at:

  • føle sig trist og nedtrykt
  • føle sig sårbar og have let til tårer
  • mangle energi og interesse for sine omgivelser
  • føle sig træt og udmattet, men alligevel ikke kunne sove
  • føle uro og uforståelig angst
  • have svært ved at huske og ved at koncentrere sig
  • have skyldfølelser og gøre sig mange selvbebrejdelser
  • være bange for ikke at være en god mor
  • være bange for at "glemme" sit barn eller skade det
  • føle sig utilstrækkelig, have lav selvtillid
  • have fornemmelse af at gå i sin egen verden, i en osteklokke
  • have lyst til ikke at være til og tænke på selvmord

Du ved selv, hvordan du plejer at have det, så tag dig selv alvorligt, hvis du mærker at noget er galt. Det er godt at være åben om hvordan man har det.

Hvad kan der gøres?
Det er hårdt at have det svært, når man står med sit lille nye barn, men du skal vide, at der er hjælp at hente. Vær ikke flov over det, selv om du synes, at du nok skulle kunne klare at få et barn. Din sundhedsplejerske har erfaring med fødselsdepressioner og vil kunne hjælpe dig.

Læs mere på hjemmesiden sundhedsguiden og hjemmesiden fødselsdepression.
Læs også Artikel i far, mor & børn Nr. 3 - 2005


 
Sidst opdateret 26. marts 2014

» Kontakt

Sundhedsplejen Furesø

Farum Kulturhus
Stavnsholtvej 3
3520 Farum
Tlf.: 72 35 56 95
Sundhedsplejerske@furesoe.dk
(Sikker postkasse)

 

Åbningstider:

Kontakt en sundhedsplejerske
mandag til fredag kl. 8-9
Kontakt kontoret 
mandag til fredag kl. 8-12
Download Adobe Reader
Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.