Børnehænder i sanden

Søvn

Både børn og voksne kan blive irritable og utilpasse, når de ikke får søvn nok. Kroppen bruger søvnen til at opretholde balancen i forhold til for eksempel vækst-, stress- og kønshormoner.

Søvnen har også betydning for immunforsvaret og for barnets generelle udvikling. Et udhvilet barn leger og lærer bedre end et træt og udkørt barn.

Selv helt spæde børn har forskelligt søvnbehov. Det kan svinge mellem 12 og 22 timer med et gennemsnit på cirka 16 timer. Små børns søvn er forskellig fra voksnes, og i barnets første levemåneder har det også brug for at spise om natten. Især i begyndelsen kan det være svært at læse barnets signaler og finde ud af, om det er sultent, træt eller blot har brug for at døse i jeres arme.

Læs mere på Falcks hjemmeside og på Netdoktor.dk.

 

Spædbørn og kulde

Spædbørn er særligt sårbare over for kulde. Kun sunde og raske børn bør sove ud i koldt vejr. For tidligt fødte børn og børn, der lider af astmatisk bronkitis, kronisk mellemørebetændelse eller hjertesygdom, er særligt udsatte og bør ikke sove ude i koldt, tåget vejr. Børn under 1 år - og specielt spædbørn under 1/2 år - er særligt udsatte for kuldepåvirkning. Barnets hud kan beskyttes med en vandfri creme. Herved beskyttes huden mod udtørring, men en sådan creme yder ikke beskyttelse mod kuldepåvirkning.

Udendørstemperaturen
Børn må ikke sove ude, når temperaturen er under 10 minusgrader. Ved højere temperaturer bør afgørelsen afhænge af flere forhold. Læs mere på hjemmesiden for SST og sundhedsplejersken.dk.


 
Sidst opdateret 06. maj 2015

» Kontakt

Sundhedsplejen Furesø

Farum Kulturhus
Stavnsholtvej 3
3520 Farum
Tlf.: 72 35 56 95
Sundhedsplejerske@furesoe.dk
(Sikker postkasse)

 

Åbningstider:

Kontakt en sundhedsplejerske
mandag til fredag kl. 8-9
Kontakt kontoret 
mandag til fredag kl. 8-12
Download Adobe Reader
Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.