Børnehænder i sanden

Når større børn har ufrivillig vandladning

Enuresis er ufrivillig vandladning i seng eller tøj. De fleste børn bliver tørre mellem 1½ og 4 års alderen. Enuresisbegrebet bruges ikke før 5 års alderen. Før barnet har nået denne alder, regnes manglende kontrol over vandladningen for at være normalt.

Hvad er Enuresis?

Begrebet Enuresis rummer mere end kun natlig sengevædning. Den natlige sengevædning er det hyppigste og udgør ca. 75% af tilfældene. Ca. 1/4 har en blanding, som omfatter både dag og natgener, mens resten kun har problemet om dagen.

Enuresis deles ind i to hovedformer:

  • Primær enuresis: Indebærer at barnet aldrig har været tørt
  • Sekundær enuresis: Indebærer at et barn, som tidligere har været tørt, igen begynder at få utilsigtet vandladning.

Børn med sengevædning har oftest et normalt tissemønster om dagen. Nogle gange tisser barnet om natten, fordi urinmængden er for stor, i forhold til den mængde urinblæren kan rumme, andre gange er blærekapaciteten for lille.

Enuresis kan i enkelte tilfælde skyldes sygdom, som for eksempel nedsat blærekapacitet på grund af infektion eller anden sygdom i urinvejene, eller sygdom i nervesystemet. En psykisk lidelse kan også ligge bag, men er relativt usædvanlig. Stress kan være en udløsende faktor. Arv er af stor betydning. 70% af børn med dette problem har nære slægtninge, som har haft det samme problem.

"Psykosocial" belastning i familien, for eksempel skænderier, støj i hjemmet og hvis der er misbrug af rusmidler i hjemmet kan udløse Enuresis, men de allerfleste børn med dette problem, kommer fra stabile familier uden disse problemer.

Dit barn er ikke alene...

Hvis vi definerer enuresis som mere end 1 våd nat hver uge, vil andelen af børn, som har problemet, være:

  • 50% af 3-årige
  • 10-20% af 5-årige
  • ca. 10% af 6-årige
  • 5% af 10-årige
  • 1-2% af 15-årige

Så det er en hyppig tilstand som de allerfleste børn vokser sig fra inden tidlig skolealder.

Behandlingstiltag sammen med dit barn

Hovedmålet er at hjælpe barnet til at blive tørt, når barnet selv er motiveret for det.

For at kunne afklare barnets blærekapacitet (hvor meget blæren kan rumme) og størrelsen af den natlige urinproduktion bør barnet bidrage til registrering af væskeindtag og vandladning.

Praktiske råd

En vis begrænsning af væskemængden i timerne før sengetid er ofte nyttigt. Nogle forældre synes det hjælper at vække barnet og følge det på toilettet, umiddelbart før de selv går i seng, eventuelt også en gang i løbet af natten. Vækning medfører ikke, at barnet bliver tidligere varig tørt. Forældrene skal være tålmodige, vise forståelse og ikke overdramatisere problemerne.

Som en ekstra motivation kan man lave skema med rubrikker for de forskellige dage (nætter). Forskellige symboler viser udfaldet af natten, for eksempel; guldstjerne for tør nat. Dette system kan selvsagt udvides yderligere, med ekstra bonus for "fem på rad" osv. Mange oplever at et sådant oplæg virker, nok fordi den øgede fokusering ligger i barnets underbevidsthed hele tiden. Efterhånden lærer barnet at kende følelsen af at skulle tisse. Det er imidlertid vigtigt at bevare en støttende og opmuntrende holdning - ikke mindst når tilbagefaldene kommer. Dette er en tålmodighedsprøve for både forældre og barn!

Beskyt madrassen med plast. Et håndklæde kan lægges på våd plet resten af natten. På sigt kan det at bruge plast give et fugtigt sengemiljø, og blive klamt og ubehageligt at ligge på. Der findes specielle overmadrasser man kan købe, som trækker fugtighed til sig og har vandtæt bund, der stopper lækager fra at gå ned i madrassen. Hvis brugeren ikke vågner af lækagen vil overfladen tørre efterhånden.

Bleer til nattisseri kan være en hjælp i en periode for nogle børn. Det er nedværdigende og ikke spor sjovt at vågne op om natten i en kold våd seng. Tal med dit barn om det. At bruge ble er en balancegang, der aldrig må stå alene som løsning på Enuresis. Bleerne hedder Libero til de mindre børn under 30-35 kg. og TENA til de større børn. De fås både som bukseble og med tape i siderne. Køb dem hos Matas eller på apoteket, hvor du også kan få en prøvepakke på de forskellige størrelser. Eller du kan bestille dem via TENAs hjemmeside

Alarmapparat

Alarmapparat er den bedste behandling, hvis barnet har nedsat blærekapacitet. De findes i form af to hovedtyper - en alarmmåtte til at have i sengen eller en minialarm til at have i trussen. Minialarm i trussen synes at være lettere at bruge end sengemåtte. Alarmapparaterne er følsomme for fugtighed og giver en kraftig lyd fra sig eller vibration så snart de bliver våde. Tanken er, at barnet skal lære at koble lyden med følelsen af at skulle tisse, og så efterhånden vågne, før det er for sent. Ca. 50-75% af børn, som behandles med alarmapparat, har god virkning. Men i nogle familier kan alarmapparatet gøre ondt værre, hvis alle andre end barnet vågner. Minimum behandlingstid bør være otte uger, maksimalt 16 uger. Målet for behandlingen er 14 på hinanden følgende tørre nætter. Barnet bør føre dagbog og registreringen bør fortsætte mindst 4 uger efter afsluttet behandling. Hvis barnet får tilbagefald bør behandlingen genoptages.

Læs mere og/eller køb en alarm hos Astrid Leisner og Søn.

Medicinsk behandling

Medikamentel behandling med et naturligt forekommende hormon, som kaldes antidiuretisk hormon vælges, hvis registreringen af væskeindtag og vandladning tyder på en stor natlig urinproduktion. Medicinen tages som tablet/smeltetablet før sengetid. Meningen er, at medicinen skal nedsætte urinproduktionen om natten. Mere end 70% af patienterne har god virkning af denne behandling. Men medicinen skal ofte tages over lang tid, og mange får tilbagefald, når de stopper. Hvis man ikke ønsker at bruge medicinen kontinuerligt, kan den alligevel være til stor hjælp, når man er på rejse, på lejrskole og lignende.

Myter om ufrivillig vandladning

Her er de tre hyppigste myter om Enuresis:

  • at der er noget i vejen med barnet psykisk eller er mere utrygge end deres jævnaldrene 
  • at det sker om natten, fordi barnet sover for tungt
  • at barnet ikke må sove med ble (det må de gerne, hvis det hjælper)

Hvem kan jeg kontakte for råd og vejledning?

Videnscenter for Inkontinens hos Børn og Unge (VIBU) på Rigshospitalet

Du kan kontakte Rigshospitalets klinik 'VIBU', der både har en telefonrådgivning og et ambulatorium for børn og unge, Målet med VIBU er, at hjælpe flere børn og unge med inkontinensproblemer (urin og afføring) og at højne kvaliteten af behandlingen ved at udvikle sygeplejepraksis, så vejledning, pleje og behandling bliver evidensbaseret og ensartet.

Du kan ringe i telefontiden hver tirsdag og torsdag fra kl. 8.30 - 9.20 på telefon 3545 4831 eller sende en e-mail til vibu@rh.regionh.dk.

Ved behandlingsforløb skal du have henvisning fra egen læge. Hvis du har spørgsmål til hvordan du får en henvisning, kan du læse mere via linket henvisning eller ringe på telefon 3545 4868/4860.

Du kan også ringe til Center for Børneinkontinens ved Århus universitetshospital, Skejby og få vejledning mandag til onsdag kl. 15-17 på tlf. 8678 4121.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Enuresis på følgende hjemmesider:


Sidst opdateret 16. juni 2015

» Kontakt

Sundhedsplejen Furesø

Farum Kulturhus
Stavnsholtvej 3
3520 Farum
Tlf.: 72 35 56 95
Sundhedsplejerske@furesoe.dk
(Sikker postkasse)

 

Åbningstider:

Kontakt en sundhedsplejerske
mandag til fredag kl. 8-9
Kontakt kontoret 
mandag til fredag kl. 8-12