Børnehænder i sanden

Særligt til førstegangsforældre

Furesø Familieliv
Er I førstegangsforældre? Så tilmeld jer vores forældrekursus "Familieliv Furesø".

Her får I information, gode råd og inspiration til en god start på livet som ny familie.

Kursushold og forældrenetværk

Et forældrehold består af ca. 8-9 nye forældre – både par og eneforældre, og holdet sættes sammen efter fødselsterminen. Det giver mulighed for at danne forældrenetværk, som forhåbentlig fortsætter i lang tid efter kursusforløbet. 

Hvert hold får en sundhedsplejerske, som følger og vejleder gruppen gennem hele forløbet. Herudover vil en række fagpersoner holde oplæg om relevante temaer inden for børne- og familielivet. Oplæggene suppleres af opgaver og øvelser, hvor alle får mulighed for at dele erfaringer og sparre med hinanden og med sundhedsplejersken.

Hvor og hvornår?

Familieliv Furesø består af 13 kursusgange, som forløber fra 24.- 26. graviditetsuge til jeres barn er ca. 1 år. 

De første mødegange afholdes i Sundhedsplejens lokaler på Farum Kulturhus, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum.

De følgende 3 kursusgange – fødselsforberedelsen ” Barn i Vente” - afholdes på Nordsjællands Hospital på Hillerød, Bakkedraget, indgang 51, ved Patienthotellet.

En måneds tid efter fødslen mødes holdet igen i Sundhedsplejens lokaler, hvor de følgende 8 kursusgange vil blive afholdt.

Undervisningen i Familieliv Furesø er baseret på www.familieivaerksaetterne.dk

Tilmelding til Familieliv Furesø

Læs mere om Familieliv Furesø, de enkelte mødegange og hvordan du tilmelder dig her.


Sidst opdateret 26. september 2018

» Kontakt

Sundhedsplejen Furesø

Farum Kulturhus
Stavnsholtvej 3
3520 Farum
Tlf.: 72 35 56 95
Sundhedsplejerske@furesoe.dk
(Sikker postkasse)

 

Åbningstider:

Kontakt en sundhedsplejerske
mandag til fredag kl. 8-9
Kontakt kontoret 
mandag til fredag kl. 8-12